Dine billeder på Facebook – hvad siger loven ?

Jeg har tidligere blogget om reglerne for at lægge billeder på Facebook. Det har været et af mine mest læste og ikke mindst delte indlæg. Mit indlæg skrev jeg i november 2011, men tiderne ændrer sig, og især de sociale medier udfordrer hele tiden gældende lovgivning.

I medierne talers der fortiden meget om, at beskytte sin identitet, bl.a. i lyset af SnapChat-sagen, hvor angiveligt 200.000 private billeder er blevet hacket og lagt ud på internettet.

Der har været historier om “kendte” danskeres Facebook billeder, som har været brugt i de kulørte blade. At din (kommende) arbejdsgiver checker din Facebook profil ud, er jo heller ikke nyt.

Helt overordnet, så er det stadigvæk Straffelovens §264d og Persondataloven §6, der primært kommer i tale her.  Du kan læse mere om lovgivningen i mit tidligere blogindlæg ved at klikke på billedet her til højre.

Offentlige eller private mapper ?

Facebook giver dig mulighed for at bestemme, hvorvidt en mappe skal være “offentlig” eller kun deles med dine venner.

Grundlæggende så er en mappe, som du deler med dine “Venner uden bekendte” private billeder, der ikke er offentliggjorte (bemærk i ordet “offentlig”). Facebook restriktionen gør at det kun er dine venner, som vil kunne se dine billeder, som sikkert indeholder billeder af dig og dine venner. Det kan også være dine private feriebilleder. Fælles herfor er at det er private billeder, som reelt ikke må deles eller publiceres af andre.

Vælger du indstillingen “Venner”, så betyder det at også vennernes bekendte vil kunne se jeres billeder. Og her bliver det problematisk! For lovgivningen slår fast at er der ikke tale om et privat billede, så skal du have et samtykke fra de andre personer på billedet, til at det må blive vist for dine venners bekendte.

Og helt firkantet er det naturligvis, hvis du vælger indstillingen “Offentlig”. Herved kan alle se dine billeder, og du risikerer at overtræde lovgivningen.

Pressenævnets afgørelse i 2012:

En spændende vinkel på ovenstående er Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00318. Sagen drejer sig retten til at et medie må benytte private billeder fra en persons Facebook side. Den omtalte person havde gjort sin konto privat, altså sørget for at man skulle være “venner” med denne person, for at få adgang til bl.a. at se personens billeder. Pressenævnet gør det klart, at man ikke må benytte private billeder, med mindre at det har “så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen” (en kattelem i lovgivningen).

MEN i den konkrete sag, som Pressenævnet har vurderet, så har denne Facebook bruger godt nok en “lukket” Facebook side, men personen har inviteret bl.a. mange journalister ind på sin profil.

OG  – og her kommer det interessante – Pressenævnet vurdere også, at der reelt ikke er tale om “venner” i ordets traditionelle forstand, bl.a. fordi personen havde over 1.000 “Facebook-venner”.

Pressenævnets kendelse er derfor, at det er tilladt for journalisterne at videreformidle disse billeder!!

Billeder på en offentlig Facebook profil må bruges frit.

Pressenævnet og Ombudsmanden fastslår, at alt hvad du poster på en offentlig profil, skal opfattes, som noget du selv har valgt at offentliggøre for den store verden, og derfor må det frit benyttes – naturligvis med hensyntagen til anden lovgivning, herunder især Loven om ophavsret.

Hvad siger loven mht. at offentliggøre billeder?

Jeg har skrevet en længere artikel om dette. Artiklen opdateres jævnligt. Du kan læse den i linket herunder:

Hvad siger loven om fotografering ?

Model-billeder på Facebook:

Jeg har kendskab til (og er venner med) flere modeller på Facebook, som netop bruger deres Facebook profil til at promovere sig selv, altså som en “portefolie”-mappe. Og netop for at promovere sig overfor modelbureauer, fotografer, mv, så har de mange “venner” (og ikke-ordets traditionelle forstand venner).

Her til kommer at mange modeller og fotografer fremviser deres billeder i diverse grupper på Facebook. Disse grupper kan være lukkede, og jeg ville mene at de derfor kun er forbeholdt medlemmerne i disse grupper. MEN med ovenstående taget i betragtning, så har fotograf/model valgt at offentliggøre billederne for en masse “venner”, der reelt ikke er traditionelle venner……..

Altså kan jeg sammentrække følgende:

• Vi skal forholde os til om billedet er et “portrætbillede eller et “situationsbillede” ?
  • Hvis sidstnævnte: Er billedet harmløst ?
• Vi skal forholde os til, om vores egen Facebook profil har mange “Facebook-venner”, der reelt ikke er “rigtige” venner.
• Vi skal også forholde os til om den fotograferedes profil har mange “Facebook-venner”
• Vi skal forholde os til om billederne, som vi deler, bør være i lukkede mapper for vennerne, vennerne og deres bekendte eller i offentlige mapper.
• Vi skal forholde os til om billederne må vises for vennernes “bekendte”.
• Og hvis vi tillader “bekendte” at se med (og derved Like og dele), er deres profiler så offentlige ?
• Vi skal forholde os til at billederne kan blive delt ud i forskellige Facebook-grupper

Bemærk at vi gælder både for fotografen, OG den/de fotograferede.

Og dette er blot for at sikre at vi overholder lovgivningen.

Du skal også lige forholde dig til f.eks.:

• Tænke ud i fremtiden. Derfor skal vi, dvs. både fotografen og den/de fotograferede, forholde os til, at vores billeder (men også andre ting vi poster) vil være muligt at se for bl.a. en kommende arbejdsgiver ?
• At ovenstående er gældende for alle de sociale medier, så Google+, Instagram, mv.!
• Mange Facebook apps giver du adgang til bl.a. dine billeder, så tænk over hvilke apps du vælger at acceptere.
• Når først du har lagt et billede op på Facebook, så har du overdraget retten til at bruge billedet til Facebook. Det vil sige at selv om du sletter billedet, så vil de ikke blive slette i Facebooks database.

For god ordens skyld, så er mine indlæg om juraen, mine private udlægninger pba. indsamlet data.

Artiklen er IKKE opdateret siden okt. 2014 bl.a. i forhold til GDPR. Men hovedlinierne er stadigvæk gældene, og kun strammet om med EU’s Persondataforordning (“GDPR”)

---