Indledning:

Dette afsnit henvender sig primært til modellen med tips og tricks. Men de tidligere artikler i denne serie bør også læses af modellen, da de fx. omhandler modelkontrakter, opbyggelse af portefolie, mv.

Hvis du vil have taget gode billeder af dig, så spiller du selv en vigtig rolle i dette.
Drejer det sig om et godt bryllupsbillede, et godt profilbillede til LinkedIn eller Facebook eller en decideres modelportefolie, så vil det følgende afsnit give dig en masse gode råd.

Et godt billede bliver altid skabt i samspillet mellem model og fotograf.

Hvis du vil være en god model, så kræver det at du gør dit hjemmearbejde.

Kom forberedt

Hvis du ønsker at professionelle og/eller dygtige fotografer skal tage dig alvorligt, så skal du, som model, have forberedt dig grundigt. Du skal kunne DIT håndværk, ganske som fotografen skal have styr på sit.

Hvis du forventer betaling for dit modelarbejde, så skal du være pokkers dygtig, som model, og her mener jeg ikke bare en kønt ansigt.

For mange professionelle fotografer er følgende afsnit en selvfølge, hvorfor dette afsnit henvender sig til model-aspiranter (og andre, der gerne vil gøre sig godt foran et kamera).

En god model er alsidig. Alsidig i sin mimik, i sine poseringer, alsidig i forskellige stilarter.

 

Forberedelse er vigtig.

Det er altså ikke nok, at modellen møder op til en workshop eller et fotoshoot og satser på at han/hun er Guds gave til fotografen. (Jeg har selv afbrudt et par sessions på den baggrund.)

En forberedt model:

  1. har arbejdet med sin mimik hjemmefra
  2. har øvet sig i forskellige poseringer
  3. møder udhvilet op
  4. medbringer makeup og har måske lagt en basis makeup hjemmefra (hvis der ikke er en Make Up artist med til shootet)
  5. har udvalgt tøj, sko, smykker, osv. i samråd med fotografen og
  6. har måske delt ideer med fotografen inden shootet, så begge er mentalt forberedte på hvad der forventes og hvad der skal laves.

 

Mange fotografer oplever at modellerne møder op uforberedte og “ikke til stede”. Mange modeller tror det drejer sig alene om at have lagt lidt makeup og tage noget forskelligt tøj med, og så ellers bare at lade sig fotografere.
Denne slags modeller bliver øvede fotografer ganske hurtigt trætte af at arbejde med, for den erfarne fotograf ved at han/hun efterfølgende skal sidde og redigere en masse billeder, som i bund og grund er ret ens.
Den spændende model har øvet sig på positurer og ansigtsudtryk. Modellen har måske nogle ideer med til shootet.

Alt for mange modelaspiranter glemmer desværre, at fotograferne har investeret mange penge i udstyr, mange timer i at blive gode til deres arbejde, og skal bruge mange timer bagefter foran computerskærmen. Disse fotografer stiller krav til modellerne om at de ikke bare møder op i hverdags jeans og dagligdags makeup, men kommer velforberedte, tændte og ikke mindst til stede.
Til nogle shoots har fotografen måske betalt studieleje. Møder modellen ikke op, så er det min erfaring, at dette spredes hurtigt blandt fotografer, bl.a. i modelfotogrupperne på Facebook.

Omvendt så spredes det også hurtigt, hvis en fotograf f.eks. ikke er velforberedt eller “glemmer” at sende de aftalte billeder.

Overhold dine aftaler

Har modellen aftalt en TFP-shoot med en fotograf, så er det meget dårlig stil at aflyse, især kort forinden shootet.
Nogle fotografer har måske lejet studie, arrangeret sig med en make- up artist og/eller en assistent. Måske har fotografen sagt nej til en anden opgave.

Når det så alligevel sker, og i de værste eksempler at modellen end ikke melder afbud, så skal modellen være opmærksom på, at sådanne oplevelser hurtigt deles blandt fotografer (bl.a. i diverse Facebook grupper).

Ha’ styr på dine grænser

Du skal være bevidst om dine grænser.
Hvis du, som kvindelig model, f.eks. ikke ønsker at vise kavalergang, så gør det ganske klart for fotografen INDEN i aftaler et shoot. Dine grænser kan også være, at billederne ikke skal offentliggøres på Facebook. Ha’ derfor altid disse forhold på plads med en modelkontrakt, læs om dette i del 1.

Egne modelkontrakter

Som model kan du – med fordel – have dine egne kontrakter med. Herved har du på forhånd taget stilling til, hvad billederne må bruges til.
Du undgår også herved at blive præsenteret for en “mangelfuld” kontrakt. 

Modellen bør altid huske at se modelkontrakten samt aftale rammerne for shoote, INDEN shootet går i gang. Når først billederne er taget, så kan det være svært at sige fra.
Husk forældrenes underskrift, såfremt modellen er under 18 år. En myndig veninde kan ikke agere værge uden at denne kan fremlægge skriftligt dokumentation for dette fra den umyndiges forældre.

Læs mere under del 2, hvor du også kan finde link til en modelkontrakt, som du har benytte.

Poseringer

En god model har sat sig ind i poseringer og ladet sig inspirere.
Jo bedre du er til at skifte poseringer, desto flere forskellige billeder (og ofte bedre)

Jeg har samlet en masse gode råd, eksempler, og videoer på en separat side, som du finder her

“Stå stille”

Alle bevægelser sker i ryk. Nogle gange meget små ryk lige indtil fotografen siger f.eks. “Stop – hold den” eller “Stå helt stille”.
Når fotografen ser en positur, der er rigtig god, så vil denne ofte bede modellen om at fastholde denne position. Det er nu vigtigt at modellen kan fastfryse denne postion, også selv om der f.eks. bliver talt til modellen fra en person, som modellen måske ikke kan se eller har øjenkontakt med.

Hvis fotografen beder modellen om at dreje fx. hovedet lidt, så bør dette foregå i små ryk, så fotograen når at vurdere om den nye positur er bedre. Et eksempel kunne være at stryge hånden igennen håret. Dette skal gøres langsomt.

Mere erfarne modeller skifte hele tiden positiur. Også dette sker i “hak”, hvor modellen først skifter positur, når han/hun køre klikket fra kameraet.

Og her skal modellen og fotografen lige finde den rette arbejdsform. Nogle fotografer foretrækker modeller, der hele tiden skifter positur og andre foretrækker at billedet formes (mannequin)

Man siger at fotografen er modellens sidste spejl. Det vil sige at lige inden fotografen trykker på udløseren, så har denne sikret sig at alt er i orden. Men det hænder at fotografen opdager en hårlok, som vinden lige har flyttet et forkert sted hen. Her er det vigtigt at modellen kan fastfryse positionen, og end ikke kigge med, når der rettes på f.eks. kjole. Har oplevet at kompositionen var god, men en hånd skulle lige flyttes lidt op – modellen drejer hovedet og kigger på mig for at forstå og kompositionen røg på gulvet

Kig IKKE på den, der taler til dig

Vi er opdraget til at kigge på den, som taler til os. Denne vane skal en model kunne lægge fra sig.
Nogle gange kan der være en 3. person tilstede under shootet, som dirigerer modellen. Denne person kan sagten stå et andet sted. Her gælder det – for modellen – at kunne fastholde fokus i den positur, som man er kommet frem til, f.eks. at kigge direkte ind i kameraet.

Så lyt til direktiverne fra denne 3 person alt i mens du fastholder posituren.

Modellen bør medbringe

En god fotokollega sendte mig denne liste, som han sendte til sine modeller. Jeg har udvidet den en smule (Tak til Ole). En liste med ting, som modellen skal have med / forberede inden shootet:

  1. Perfekte (uskallede) negle.
  2. Hårnåle, hårelastik, hårklemme, hårlak, kam, børste og andet til at få styr på lokkerne.
  3. Make up, inkl. lip gloss, fugtighedscreme, etc.
  4. Tøj: Mindst 2-3 forskellige sæt. Både bluser, nederdele, kjoler i forskellig længde, bukser.
  5. Strømper/strømpebukser i sort og hvid.
  6. Undertøj i neutral farve (hudfarvet) så det ikke kan ses gennem tøjet, alternativt i samme farve som tøjet.
  7. Flere forskellige slags sko i forskellige højder og farver. Mindst ét par stilletter.
  8. Accessories, f.eks. sjal, tørklæde, handsker, smykker, taske, mv.
  9. En “fnulle-rulle” til at fjerne fnuller fra tøjet.
  10. Pas på at BH-stopperne ikke er for stramme. Mærkerne i huden tager timer før de går væk.

 

Ved udendørs shoots:

  1. En varm løs frakke / fleecetrøje til at tage på mellem poseringerne og mens fotografen ordner location og lys.Om vinteren også nogle varme støvler og et tæppe til at vikle om benene.
  2. Noget varmt at drikke

Ved nude og seminude, f.eks. af gravide, så bør modellen tage løst siddende tøj på, da elastikmærker kan tage flere timer før de helt forsvinder.

Makeup (consealer!)

Det kan ikke siges for tit: “concealer ….concealer….concealer!”
Urenheder, bumser, mv. kan ja fjernes i efterbehandlingen. Men forestil dig at fotografen har taget 100 gode billeder af en model, hvor panden f.eks. ser ud som her til højre.

Nu skal fotografen ind og efterbehandle samtlige 100 billeder….Det kommer IKKE til at ske, og derfor ender modellen op med kun ganske få billeder.

Så derfor pas på huden op til et shoot, og start allerede hjemmefra med at få lagt en dækkende makeup.

Husk altid at have en læbepomade, læbestift, vaseline med til at give læberne lidt glans/fugt.

Undgå dobbelthagen

Vil du undgå dobbelthagen, dvs. trække op i hud og muskler, så findes der to teknikker:

  1. “Kalkunen”. Denne teknik kan kun benyttes hvis du står lige foran kameraet og ser lige ind i kameraet. Prøv at skubbe hovedet lidt frem. Det vil virke mærkeligt, men kameraet kan ikke se dette, da et billede er to-dimentionelle.
  2. “Tungen op i ganen”. Her presser man tungen op i ganen og frem mod fortænderne. Herved løftes muskler og dobbelthagen 🙂

Prøv det foran et spejl og du vil straks selv kunne se forskellen.

Andre relevante links i artikelserien:

Kom gerne med kommentarer, ris eller ros :-)

%d bloggers like this: