Hvor må man fotografere og hvem må man fotografere? Og må man offentliggøre disse billeder?

Dette er tre klassiske spørgsmål, som er relevante for alle, der fotografere enten med deres professionelle udstyr eller blot med en smartphone. Lovgivningen gælder altså ikke kun for den professionelle fotograf, men også dig, der tager billeder af dine venner eller folk på gaden og som du derefter poster på fx. Facebook.

Jeg vil i denne artikel komme ind på følgende områder:

  • Hvor må man fotografere ?
  • Hvem må man fotografere ?
  • Hvorfor er ordet “samtykke” så vigtig?
  • Betydningen af begreberne: portræt-, situations- og privatebilleder.
  • Legitim begrundelse for offentliggørelse
  • Privatlivets fred
  • Harmløs og indirekte samtykke
  • Forhold omkring de sociale medier.
  • Hvilke grupper af folk må normalt ikke offentligøres?
  • Pressens forhold
  • Modelfotografering
  • Foto af børn og unge under 18 år.
  • Ophavsretten

Følgende afsnit skal tages, som min vurdering af den aktuelle jura, da dette er et område, der sker en del ved, bla. pga. Persondataforordningen (GDPR).


“Helhed og formål” – ændret praksis hos Datatilsynet

Senest har Datatilsynet og Datarådet ændret væsentligt i deres opfattelse pr. 26. september 2019. Man vil ikke længere skelne i mellem portræt- og situations billeder, herunder samtykke, men fremover vurdere offentliggørelsen af et billeder på “en helhedsvurdering af billeder og formålet med offentliggørelsen“. 

Og lige så vigtigt, så understreger Datatilsynet i denne offentliggørelse af 26. september 2019, at det påhviler den dataansvarlige at begrunde behandlings grundlaget for offentliggørelse af en identificerbar person.

Det betyder også at dataansvarlige (altså fotografen) skal sikre at der er et juridisk grundlag for at offentliggøre billederne samt at personerne på billederne har fået oplyst at billederne vil blive offentliggjort.

Som jeg læser denne ændrede praksis pr. 26. september 2019, så imødekommer Datatilsynet, at vi rask væk uploader billeder af folk på fx. de sociale medier uden at tænke os om. Cafe turen med veninderne bliver uploaded til Instagram og veninderne er klar over dette, da billedet blev taget. Jeg forstår dette som at Datatilsynet fremover tillader en form for “indirekte samtykke”, og at billedet kan falde ind under betegnelsen “harmløst”.

For at forstå “helhed”, “formål”, “harmløst” og (indirekte) “samtykke”, så er vi stadigvæk nødt til at se på de elementer, som du skal lade indgå i denne vurdering.


Hvor må man fotografere?

Overordnet skulle jeg mene at Straffelovens §264 har stor betydning her. Loven refereres ofte, som de paragraffer, der omhandler værnelse af privatlivets fred. §264, stk. 1 og §264a kommer i anvendelse, hvis man ikke har ret til at være på det sted, hvor man har fotograferet. (Her læste jeg et andet sted, at selv om man står ude på offentlig vej og fotograferer ind af en indkørsel til et privat hus, så har man overtrådt loven).

§264d skriver bl.a. “Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.” (kilde: Retsinformation)

Overtrædelse af §264 kan give op til 2 års fængsel.

I §264a benyttes vendingen “frit tilgængeligt sted“, hvilket betyder at du må tage billeder hvor almindelig folk frit kan komme. “Frit” betyder også at det fx. er steder, hvor man ikke skal betale for at få adgang. Det betyder du må tage billeder af folk på gaden, i skoven, på stranden, åbne koncerter.

Et ikke-“Frit tilgængeligt sted” kunne fx. være zoologiske haver, Tivoli, museer, mv. altså hvor man betaler entre. Men det er også i huse, i lejligheder, lukkede arrangementer, firmafester, diskoteker. Her må du altså IKKE tage billeder af folk uden deres samtykke.

Det er også vigtigt at huske og respektere at hvis en privat person (også virksomhedsejer) eller offentlig myndighed har ret til at disponere over et område, der er frit tilgængeligt, så kan der være opstillet betingelser for fotografering af dette område. Retsbygninger, Metroen i København, hovedbanegårde, lufthavne, stormagasiner og indkøbscentre kan udstede sådanne forbud. Her skal du overholde dette påbud.

Ønsker du at fotografere et sted, hvor der enten er et påbud eller som falder ind under §264a om ikke at være frit tilgængeligt, så skal du indhente samtykke fra de folk, der enten har råderetten til stedet eller som står for arrangementet. Bemærk at dette kun giver dig lov til at fotografere på stedet. Ikke til at fotografere folk. For at fotografere folk her, så træder andre bestemmelser ind, som betyder at du skal indhente samtykke fra de fotograferede.


Hvem må man fotografere?

Når ovenstående så er på plads, så skal du ydermere forholde dig til følgende. Ønsker du at offentliggøre billederne?

Det vil sige ønsker du at vise dine billeder frem på sociale medier, som fx. LinkedIn, Instagram eller Facebook, på skolens hjemmeside, virksomhedens blog, avisen, osv. så skal du forholde dig til efterfølgende afsnit, uanset om du er professionel fotograf eller blot har fotograferet nogle folk/venner med din smartphone!

Hvem må man fotografere, handler derfor mere om reglerne for offentliggørelse af billederne.

Datatilsynet sidestiller offentliggørelse af genkendelige billeder med “behandling elektronisk behandling af personoplysninger.” Derfor skal reglerne for Persondataloven være opfyldt.

Som fotograf bliver du derfor det lovgivningen betegner som “dataansvarlig” og skal drage omsorg for beskyttelsen af de data/billeder du tager.


Portrætbillede, Situationsbillede eller privatbillede?

Helt grundlæggende skildrer Datatilsynet og lovgivningen mellem følgende tre slags billeder

  • Portrætbilleder
  • Situationsbilleder
  • Private billeder

Det er vigtigt at kende til disse tre definitioner og at kunne forholde sig til dem.


Hvad er et portrætbillede?

Et portrætbillede, er et billede, hvor der er fokus på bestemte personer, og hvor man tydeligt kan se hvem der er på billederne. Er du ikke i tvivl om, at der er en eller flere personer i fokus på billedet, så betegnes det som et portrætbillede. Det kunne også være et klassebillede, fodboldsholdet, firmabilledet, veninden på stranden.

Her kræver loven, at der skal indhentes samtykke fra alle personerne på billedet før at det må offentliggøres (jf. Persondatalovens §6, stk. 1, nr.1).

Dette betyder at mange “Street-fotografer” ikke må offentliggøre billeder, som de reelt ikke har den fotograferedes samtykke til. Og det er altid fotografen, der skal bevise at denne har indhentet dette samtykke.

Uden at jeg har kunne finde en henvisning til lovtekster, så skulle det være tilladt at offentliggøre portrætbilleder af folk – uden deres samtykke, hvis de selv indirekte har givet tilladelse til det. Dette kunne fx. være deltagerne ved en parade, så som Gay Pride paraden eller et Karneval. Det kunne også være en gademusikant, hvor denne anses for indirekte at have givet sin tilladelse. Men dette gælder fx. ikke folk til en politisk demonstration, “sidste skoledag” eller et marathonløb!


Hvad er et situationsbillede?

Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have. Men her er ikke fokus på bestemte folk på billedet.

Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen.


Hvad er private billeder?

Persondataforordningen omfatter ikke et billede, som anses som en del af “rent personlige eller familiemæssige aktiviteter”. Det kunne være billeder, som du har i dit fotoalbum eller alene på din smartphone.

Som privatperson er man ikke omfattet af reglerne i Persondataforordningen, hvis billederne alene distribueres i en lille og lukket kreds. Men bruges billederne på en blog eller lignende, som kan tilgås af mange, som man ikke nødvendigvis kender, så vil man oftest være omfattet af Persondataforordningen, og skal opfylde disse regler.

Og….det betyder ikke at den private fotograf herved er fritaget for ansvar; nu gælder Straffelovens §264a og 264d.


Lovgivningen forholder sig også til begreberne: harmløs og legitimitet, såfremt der ikke er tale om portrætbilleder og derfor mulighed for at offentliggøre billederne uden samtykke. Så lad os lige se på disse begreber:

Privatlivets fred og harmløse billeder

Et afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, fx. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed.

Billederne skal således være harmløse. Er personerne på billedet fotograferet i en intim situation, anses offentliggørelse for krænkende, og derfor ikke tilladt uden personernes samtykke.

Tænk blot på den sag her i 2019, hvor flere hundrede unge delte intime billeder på de sociale medier, og efterfølgende blev dømt for dette.

Generelt skal man altid respektere privatlivets fred, og er man i tvivl om offentliggørelsen af billedet strider mod reglerne på dette område, og kan man ikke indhente de fotograferedes samtykke efterfølgende, så er lovgivningen efter min mening klar: man skal udelade at offentliggøre disse billeder.


Legitim begrundelse for offentliggørelse.

Uden samtykke, så ser man også på om du – fotografen – har et legitimt formål med at offentliggøre billederne (på bla. Internettet). En virksomhed kunne her henvise til markedsføringen og derved formålet at tiltrække nye kunder. Dette ville også gælde for en fotograf, der lever af at tage billeder.

Hvad er vigtigt: den fotograferedes interesse i at billedet ikke bliver offentliggjort eller fotografen/virksomhedens interesse?

Mener du at kunne argumenter for at fotografen/virksomhedens interesse vejer tungest, så er der et legitimt formål!

Fotografen/virksomheden skal dog stadigvæk overholde lovgivningens principper om behandling af personoplysninger. Dette er fx. at man skal kunne fjerne billederne, såfremt personen på billederne kræver dette.


Definitionen af ordet “samtykke”

Ordet samtykke er altså ret afgørende i dette sammenhæng. Så lad os lige stoppe op her og se på, hvad der ligger i dette ord:

For det første, så er det alene fotografens ansvar, at indhente og opbevare den eller de fotograferedes samtykke.

Husk derfor, at:

  • Fotografen skal kunne dokumentere samtykket. (Jeg anbefaler at du får dette på skrift, da et mundtligt samtykke er svært at dokumentere. Se mine artikler om online modelkontrakt og samtykkeerklæring.)
  • Det skal klart fremgå, at samtykket er afgivet “frivilligt, specifikt, utvetydigt og informeret”.
  • Det skal også fremgå at samtykket altid kan trækkes tilbage. Og dette skal klart fremgå på det tidspunktet hvor samtykket afgives.

Er der tale om billeder af en virksomheds ansatte, som bruges i pjecer, hjemmeside, mv. så giver Datatilsynet dog ret til at billeder i bla. distribueret materiale ikke kan forlanges slettet. Her vil jeg henvise til Datatilsynets vejledning ved ansættelsesforhold afsnit 6.4.2, hvis du vil vide mere om dette punkt.

En kontrakt betyder at et samtykke ikke kan tilbagekaldes. Dette kommer jeg mere ind på under punktet nedenfor “Modelfotografering”.


Disse grupper af folk må normalt ikke offentliggøres.

I Datatilsynets vejledning har man fastsat, at følgende grupper normalt aldrig må offentliggøres uden samtykke:

  • Ansatte i private virksomheder
  • Offentligt ansatte
  • Kunder i butikker, banker, posthuse, mv
  • Gæster på en bar, diskotek, natklub, o.lign.

Eksempel på “harmløst” og “indirekte samtykke”

På en rejse tog jeg dette billede af 6 gæve herrer med mig i midten. Dette billede har jeg offentliggjort.

Jeg vurderer juraen således, at disse herre selv valgte at være med på billedet (bla. ved at invitere mig til at sidde i midten), at det er harmløst selvom her er tale om et “portrætbillede”. De var meget interesserede i at fortælle mig om deres land og kultur. De kaldte mig professionel, hvilke alene måtte skyldes mit store Nikon D800 kamera, store objektiver, mv. Men jeg oplyste dem ikke, at jeg ville offentliggøre billedet på fx. min hjemmeside. Og derfor er offentliggørelsen af dette billede nok ude i gråzonen, hvor ordet “harmløst” og “indirekte samtykke” er mit alibi for at bruge billedet.


Forhold omkring de sociale medier.

Ovenstående taget i betragtning, så ser vi jo hele tiden, at der deles billeder på fx. Facebook eller Instagram, som er i strid med ovenstående regler.

Og selv om at man hævder, at billederne “kun deles med ens venner” og/eller at man “har en lukket profil”, så kunne det tænkes at den fotograferede ikke ønsker, at en af dine venner skal se disse billeder. Forestil dig at en ven har delt et billede af dig fulde dig gevaldigt en aften i byen. Dette billede ønsker du måske ikke at din (kommende) arbejdsgiver vil kunne få adgang til.

I et tidligere blogindlæg her har jeg omtalt en kendelse i Pressenævnet, som forholder sig til lukkede Facebook grupper. Kendelsen konkluderede at billederne var offentlige, og derfor offentliggjorte, hvorfor journalisterne måtte bruge billederne.

Hertil synes jeg, at det bliver problematisk, da man på bl.a. Facebook rask væk tagger genkendelige personer på billederne, vel og mærket, uden deres samtykke. Her er altså tale om en overtrædelse.

Overdragelse af brugsrettighederne

Når vi accepterer betingelserne for at bruge Facebook, Instagram, Pinterest, LinkedIn, osv. så accepterer vi at vi overdrager brugsretten til disse firmaer. Bemærk at det ikke er ophavsretten, men kun retten til at bruge billederne. Det er ganske enkelt nødvendigt for at disse platforme kan fungere. En væsentlig del af disse platforme er jo, at du deler andres billeder, historier, indlæg, mv. Derfor er det op til den der 1) poster et billede at have ophavsretten til billedet, og 2) at den, der deler dit billede ligeledes er opmærksom på at de ikke overtræder ophavsretsloven. Essentielt her er ordet “deler”.

For på Instagram kan du ikke bare dele en anden persons billeder. Det vil sige at hvis man screendumper en anden persons billeder og derefter poster det på sin egen profil, så overtræder man reelt lovgivningen. Da jeg gennemgik Instagrams seneste betingelser, så omtaler disse ikke muligheden for at dele ens opslag.

Der findes apps, der gør at man kan dele en andens Instagram post. De apps, som jeg har set på, medtager altid navnet på den profil, som billederne er kopieret fra. Nogle sætter dem ind på billedet, andre kun i teksten (hvorfra det så vil kunne slettes). Du skal stadivæk sikre dig at du har tilladelse til at dele billedet med den der er ophavehaver af originalbilledet.

Vi kan konkludere at så længe du deler et billede bl.a. med den funktion, som det sociale medie giver dig, så er det lovligt.


Retten til at få slettet billeder

Endelig skriver Datatilsynet også, at skulle en genkendelig person på et billede bede om at billedet bliver fjernet, så vil lovgivningen som oftest give denne person medhold. (Og så igen mht. Facebook, så er skaden sket, da rettigheden allerede er overdraget ved upload!)

Hvis samtykket trækkes tilbage skal du – dataansvarlig/fotografen – sørge for at billederne slettes fra internettet (eller hvor du ellers har brugt dem)

Tilbage i september 2018 bekendtgjorde Datatilsynet, at en model ikke kunne påberåbe sig retten til at trække sit samtykke tilbage, idet der var indgået en skriftlig aftale i mellem model og fotograf.

Jeg har skrevet et blog indlæg her om hvordan man skal forholde sig, såfremt man ønsker at trække et samtykke tilbage.


Pressens rettigheder

Pressen må mere end almindelige fotografer, idet deres rammer også indeholder “hvad det er vigtigt for offentlighedens interesse”.

Kan pressen argumentere for at billedet, om end det ville falde ind under at være et portrætbillede, så kan de stadigvæk offentliggøre disse billeder.

Men alligevel skal de også overholde loven om krænkelse af privatlivet. 


Modelfotografering.

Hvis du får din familie eller dine venner til at agere modeller for dig, så husk at ovenstående regler stadigvæk er gældende.

Du skal stadigvæk have modellens (skriftlige) samtykke til at offentliggøre billederne. Har du ikke et skriftligt samtykke, så kan modellen til enhver tid trække sit samtykke tilbage og du skal derfor – som dataansvarlig – fjerne de offentliggjorte billeder.

Jeg kan derfor kun henstille til – på det kraftigste og for begge parter – at der indgås en aftale: en modelkontrakt.

Jeg har udarbejdet en online modelkontrakt, som du kan læse mere om her.


Reglerne for fotografering af modeller/børn under 18 år.

Er den fotograferede under 15 skal der altid være en værges skriftlige samtykke til at billederne må offentliggøres. Det er altså ikke nok at informere forældrene til en børnehaveklasse.

Da lovgivningen nu en gang har fastsat at man er fuldt juridisk myndig, når man fylder 18 år, så er der spørgsmålet om hvem, der kan give samtykke på vegne af de unge mellem 15 og 18 år.

Naturligvis kan den unges værge afgive dette, men lovgivningen giver mulighed for at den unge selv kan afgive et samtykke. I Datatilsynets vejledning omkring samtykke (september 2019), fremgår det af afsnit 4: at et barn på 15 år anses normalt for at være moden til at afgive et samtykke på egne vegne.


Men så er der lige det klassiske spørgsmål omkring unge modeller og “nøgenhed”. Må man tage billeder af en ung person under 18 i fx. badetøj/bikini? Må billederne have en erotisk eller endda en pornografisk vinkel?

Til at besvare dette finder jeg at lovgivningen 1) lader det bero på et skøn af billedernes karakter og 2) relaterer dette skøn til Straffelovens §235 om udbredelse af pornografisk materiale. Det korte svar – i min vurdering – er klart: Nej! Gråzonen omkring bikini, erotisk vinkel, mv. bør alene træffes af den fotograferedes værge.


Ophavsretten

Nu har vi fastslået at fotografen er dataansvarlig bla. mht. Persondataforordningen, samt at denne skal forholde sig til flere af Straffelovens punkter.

Når det så kommer til ejerskabet af billederne, så skal vi se på Ophavsretsloven. Her er det bl.a. §2, der gør det klart, at fotografen har alle rettighederne til billederne.

Af §3 fremgår det at ophavshaver kan kræve at blive krediteret (dvs. navngivet), såfremt billederne offentliggøres.

Af §3 stk. 2 fremgår det, at kun fotografen må ændre i billedet.

Du må derfor ikke bruge, dele, kopiere, redigere eller andet med fotografs billeder uden dennes (skriftlige) samtykke. Dette gælder ikke kun fotografer men alle der kan have rettighederne til fx. et blogindlæg, en Gif, en video, en bog, osv.



Jeg håber at du fandt ovenstående artikel interessant og måske har lyst til at give den et Like, måske en kommentar eller at dele den.

Ovenstående analyse og sammenfatning af de relevante regler og lovgivning står helt for egen regning, og med alle forbehold. Artiklen her er opdateret d. 5. oktober 2019, og bla. på baggrund af den netop vedtagne ændring i praksis fra Datatilsynet for 2 dage siden, så kan vi nok forvente yderligere tolkninger i nærmeste fremtid. Jeg kan ikke love at jeg får opdateret dette indlæg med disse.


Her er nogle links, hvis du selv vil fordybe dig i juraen:

http://www.dmjx.dk/nyheder/view/pressenaevnet-om-lukket-facebook-profil

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141439

http://danskemedier.dk/nyhed/pressenaevnet-om-brug-af-facebook/

http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/det-maa-du-ikke-offentliggoere/

http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/8A84919D-98E3-4E90-86B3-D084FD8FD679/0/dka_facebook_unge.pdf

http://www.plesner.com/cms/site.aspx?p=1698&CardId=300

http://borger.itst.dk/sikkerhed/Videnbank-privatliv/facebook-dokumenter/Facebook_Privatlivsvejledning

Del gerne