Hvad siger loven om fotografering ?

Hvor må man fotografere og hvem må man fotografere? Og må man offentliggøre disse billeder? Dette er tre klassiske spørgsmål, som er relevante for alle, der fotograferer enten med deres professionelle udstyr eller blot med en smartphone. Lovgivningen gælder altså ikke kun for den professionelle fotograf, men også dig, der tager billeder af dine venner eller folk på gaden og som du derefter poster på fx. Facebook eller Instagram. Vi vil i denne artikel komme ind på følgende områder: Hvor må man fotografere ? Hvem må man fotografere ? Hvorfor er ordet “samtykke” så vigtig? Harmløs og indirekte samtykke Betydningen af begreberne: portræt-, situations- og private billeder. Privatlivets fred Legitim begrundelse for offentliggørelse Hvilke grupper af folk må normalt ikke offentliggøres? Forhold omkring de sociale medier. Retten til at få slettet billeder. Pressens forhold Modelfotografering Foto af børn og unge under 18 år. Aftaleloven. Ophavsretten Gravsten – kirkegårde Salg af billeder Løbende blogindlæg om dette emne Følgende afsnit skal tages, som vores vurdering af den aktuelle jura, da dette er et område, der sker en del ved, bla. pga. databeskyttelsesforordningen (GDPR). “Helhed og formål” – ændret praksis hos Datatilsynet Senest har Datatilsynet og Datarådet ændret væsentligt i deres opfattelse pr. 26. september 2019. Man vil ikke længere skelne mellem portræt- og situations billeder, hvorfor spørgsmålet om der skal indhentes et samtykke til offentliggørelse fremover skal vurderes ud fra “en helhedsvurdering af billeder og formålet med offentliggørelsen“.  Og lige så vigtigt, så understreger Datatilsynet i denne offentliggørelse af 26. september 2019, at det påhviler den dataansvarlige at begrunde behandlingsgrundlaget for offentliggørelse af en identificerbar person. Det betyder også, at den dataansvarlige (altså fotografen) skal sikre, at der er et juridisk grundlag for at offentliggøre billederne, samt at personerne på billederne bl.a. har fået oplyst, at billederne vil blive offentliggjort. Som vi læser denne ændrede praksis pr. 26. september 2019, så imødekommer Datatilsynet, at vi rask væk uploader billeder af folk på fx. de sociale medier uden at tænke os om. Cafe turen med veninderne bliver uploaded til Instagram og veninderne er klar over dette, da billedet blev taget. Vi forstår dette som, at Datatilsynet fremover tillader en form for “indirekte samtykke”, og at billedet kan falde ind under betegnelsen “harmløst”. Datatilsynet har oprettet denne side, hvor de behandler spørgsmålet omkring “Billeder på internettet”. Se siden her. I december 2019 i forbindelse med en artikel om offentliggørelse af billeder fra et Luciaoptog udgav Datatilsynet også denne lille informative video. For at forstå “helhed”, “formål”, “harmløst” og (indirekte) “samtykke”, så er vi stadigvæk nødt til at se på de elementer, som du skal lade indgå i denne vurdering. Hvor må man fotografere? Overordnet skulle vi mene, at Straffelovens §264 har stor betydning her. Loven refereres ofte som de paragraffer, der omhandler værnelse af privatlivets fred. §264, stk. 1 og §264a kommer i anvendelse, hvis man ikke har ret til at være på det sted, hvor man har fotograferet. (Her læste vi et andet sted, at selvom man står ude på offentlig vej og fotograferer ind af en indkørsel til et privat hus, så har man overtrådt loven). §264d skriver bl.a. “Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.” (kilde: Retsinformation) Overtrædelse af §264 kan give op til 2 års fængsel. I §264a benyttes vendingen “frit tilgængeligt sted“, hvilket betyder, at du må tage billeder, hvor almindelig folk frit kan komme. “Frit” betyder også, at det fx. er steder, hvor man ikke skal betale for at få adgang. Det betyder, at du må tage billeder af folk på gaden, i skoven, på stranden, åbne koncerter osv. Et “ikke-frit tilgængeligt sted” kunne fx. være zoologiske haver, Tivoli, museer, mv. altså hvor man betaler entre. Men det er også i huse, i lejligheder, lukkede arrangementer, firmafester, diskoteker. Her må du altså IKKE tage billeder af folk uden deres samtykke. Det er også vigtigt at huske og respektere, at en privat person, juridiske personer (virksomheder) eller offentlig myndighed har ret til at disponere over et område, der er frit tilgængeligt, så kan der være opstillet betingelser for fotografering af dette område. Retsbygninger, metroen i København, hovedbanegårde, lufthavne, stormagasiner og indkøbscentre kan udstede sådanne forbud. Her skal du overholde dette påbud. Ordet “Samtykke” er centralt. Ordet “Samtykke” er vigtigt på flere områder: Ønsker du at fotografere et sted, hvor der enten er et påbud eller som falder ind under §264a om ikke at være frit tilgængeligt, skal du indhente samtykke fra de folk, der enten har råderetten til stedet eller som står for arrangementet. Bemærk, at det kun giver dig lov til at fotografere på stedet. Ikke til at fotografere folk. For at fotografere folk, så træder andre bestemmelser i kraft, som betyder, at du skal indhente samtykke fra de fotograferede, med mindre du har fået lov til at tage billeder af virksomheden, og virksomheden har indhentet et samtykke fra personerne, der deltager. Definitionen af ordet “samtykke” Ordet samtykke er altså ret afgørende i dette sammenhæng. Så lad os lige stoppe op her og se på, hvad der ligger i dette ord: For det første, så er det alene fotografens ansvar, at indhente og opbevare den eller de fotograferedes samtykke. Husk derfor, at: Fotografen skal kunne dokumentere samtykket. (Vi anbefaler, at du får dette på skrift, da et mundtligt samtykke er svært at dokumentere. Se artiklerne om online modelkontrakt og samtykkeerklæring.) Det skal klart fremgå, at samtykket er afgivet “frivilligt, specifikt, utvetydigt og informeret”. Det skal også fremgå at samtykket altid kan trækkes tilbage. Og dette skal klart fremgå på det tidspunktet, hvor samtykket afgives. Det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage, som det er at give det. Er der tale om billeder af en virksomheds ansatte, som bruges i pjecer, hjemmeside, mv. så giver Datatilsynet dog ret til at billeder i bla. distribueret materiale ikke kan forlanges slettet. Her vil vi henvise til Datatilsynets vejledning ved ansættelsesforhold afsnit 6.4.2, hvis du vil vide mere om dette punkt. En kontrakt betyder, at et samtykke ikke kan tilbagekaldes. Dette kommer vi mere ind på under punktet nedenfor “Modelfotografering”. Hvornår er man gammel nok til at afgive et samtykke?Dette behandler vi nedenfor i afsnittet “Reglerne for fotografering af modeller/børn under 18 år.” Eksempel på “harmløst” og “indirekte samtykke” På en rejse tog jeg dette billede af 6 gæve herrer med mig i midten. Dette billede har jeg offentliggjort. Vi vurderer juraen således, at disse herre selv valgte at være med på billedet (bla. ved at invitere mig til at sidde i midten), at det er harmløst selvom her er tale om et “portrætbillede”. De var meget interesserede i at fortælle mig om deres land og kultur. De kaldte mig professionel, hvilke alene måtte skyldes mit store Nikon D800 kamera, store objektiver, mv. Men jeg oplyste dem ikke, at jeg ville offentliggøre billedet på fx. min hjemmeside. Og derfor er offentliggørelsen af dette billede nok ude i gråzonen, hvor ordet “harmløst” og “indirekte samtykke” er mit alibi for at bruge billedet. Hvem må man fotografere? Når ovenstående så er på plads, så skal du ydermere forholde dig til følgende. Ønsker du at offentliggøre billederne? Det vil sige, ønsker du at vise dine billeder frem på sociale medier, som fx. LinkedIn, Instagram eller Facebook, på skolens hjemmeside, virksomhedens blog, avisen osv. så skal du forholde dig til efterfølgende afsnit, uanset om du er professionel fotograf eller blot har fotograferet nogle folk/venner med din smartphone! Hvem må man fotografere, handler derfor mere om reglerne for offentliggørelse af billederne. Datatilsynet sidestiller offentliggørelse af genkendelige billeder med “behandling elektronisk behandling af personoplysninger.” Derfor skal reglerne for databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven være opfyldt (GDPR finder dog ikke anvendelse på private personer, hvorfor du ikke skal tage leve op til kravene i GDPR, hvis du vil tage et billede af dine veninder på en café). Som fotograf bliver du betegnet som det lovgivningen betegner som “dataansvarlig” og skal drage omsorg for beskyttelsen af de data/billeder du tager, og dermed skal du sikre dig, at du har det rette grundlag (samtykke fx) til at tage billedet og offentliggøre det. Portrætbillede, Situationsbillede eller privatbillede? Helt grundlæggende skildrede Datatilsynet og lovgivningen mellem følgende tre slags billeder Portrætbilleder Situationsbilleder Private billeder Det er vigtigt at kende til disse tre definitioner og at kunne forholde sig til dem. Hvad er et portrætbillede? Et portrætbillede, er et billede, hvor der er fokus på bestemte personer, og hvor man tydeligt kan se hvem der er på billederne. Er du ikke i tvivl om, at der er en eller flere personer i fokus på billedet, så betegnes det som et portrætbillede. Det kunne også være et klassebillede, fodboldsholdet, firmabilledet, veninden på stranden. Her krævede loven, at der skal indhentes samtykke fra alle personerne på billedet før at det må offentliggøres (jf. databeskyttelseslovens §6, stk. 1). Dette betyder, at mange “Street-fotografer” ikke må offentliggøre billeder, som de reelt ikke har den fotograferedes samtykke til. Og det er altid fotografen, der skal bevise, at denne har indhentet dette samtykke. Uden, at vi har kunne finde en henvisning til lovtekster, så skulle det være tilladt at offentliggøre portrætbilleder af folk – uden deres samtykke, hvis de selv indirekte har givet tilladelse til det. Dette kunne fx. være deltagerne ved en parade eller en gademusikant. Fælles for disse er, at personerne er på et offentligt sted, hvorfor det kan være i overensstemmelse med loven at tage billeder og lægge disse op, uden samtykke fra dem. Tilsvarende er gældende, hvis du deltager i fx marathon løb eller kajakstævne og tager billeder af deltagerne med henblik på offentliggørelse. Hvis du tager et overordnet billede, hvor der kan ses en masse mennesker, og hvor man ikke lige kan skelne folk fra hinanden, så vil du formentlig kunne offentliggøre det uden at indhente et samtykke. Omvendt, hvis du tager et billede af en enkel person, der måske poserer foran dig, kan du befinde dig i en gråzone. Det skyldes, at du først og fremmest står på et offentligt sted, hvorfor du som hovedregel har retten til at tage billedet og offentliggøre det. Personen har samtykket til, at du godt må tage billedet ved at posere foran dig, men personen samtykker ikke til, at du offentliggøre det eller hvad du må bruge et til (derfor vil samtykket ikke være gyldigt, da du som dataansvarlig ikke har overholdt din pligt til at oplyse om, hvad billedet vil bruges til osv., jf. oplysningspligten i GDPR). Derudover bliver billedet fx taget til Gay Pride, hvor sandsynligheden for, at personen på billedet er homoseksuel. Om man er homoseksuel er en følsom oplysning, jf. GDPR, hvor hovedregel er, at du ikke må tage billeder og lægge det op på sociale medier, med mindre du har et samtykke eller andet grundlag for behandlingen. Det samme gør sig gældende til politiske demonstrationer. Derfor skal man nøje overveje, hvor man befinder sig og hvilke billeder man tager, da det er en gråzone. Et afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, fx. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Hvad er et situationsbillede? “Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have. Men her er ikke fokus på bestemte folk på billedet. Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Igen skal man dog være opmærksom på, hvorhenne man befinder sig. Er du til en politisk demonstration, Gay Pride osv., så skal du formentligt have et samtykke til at tage billedet og lægge det op, hvis du har fokus på et par personer. Hvad er private billeder? Databeskyttelsesforordningen omfatter ikke et billede, som anses som en del af “rent personlige eller familiemæssige aktiviteter”. Det kunne være billeder, som … Læs resten af Hvad siger loven om fotografering ?