Fotorejse-huske-liste

Alle de småting man altid skal huske at have med på rejsen…

Du står foran ferien og vil gerne sikre dg at du har husket alt nødvendigt det hele til ferien, hvor du skal skyde en masse blleder.

Her er min liste over ting, som jeg foreslår at man skal have med på ferie.
Nederst på siden her, har jeg skrevet lidt om mine erfaringer under tidligere rejser.

Kamera

  • Jeg medbringer mit spejlreflekskamera og mit lommekamera. Der er tit situationer, hvor der er “forkert” at hive det store spejlreflekskamera frem.

Objektiver

  • Sørg for at rense objektiverne grundigt inden afrejse.
  • Husk beskyttelses filter (hav altid et sådant skruet forrest på alle dine objektiver. Det beskytter mod ridser og kostbare reparationer)

Kamerataske

  • Husk at en klassisk kamerataske indikerer at heri ligger dyrt udstyr sæt den ikke fra dig.
  • Jeg har tidligere haft en Lowepro Slingshot 200, altså en rygsæk. Dejligt at have hænderne fri og den store oppakning på ryggen.
  • Husk at der skal være mulighed for at spænde et stativ fast på tasken.
  • Tasken må godt have ekstra plads til en guide bog, en drikkedunk, måske et regnslag.

Blitz / Flash

  • En ekstern blitz kan varmt anbefales. Husk at bruge den som fill-in-flash (læs mere her). Flere og flere eksterne flashes kan fjernstyres fra dit kamera. Ellers er der den traditionelle “remote trigger”:
  • Remote trigger er 2 små dimser, hvor den ene sættes sammen med din eksterne flash, mens den anden sættes i flashskoen på dit kamera. Dimsen på dit kamera sender nu trådløst et signal til modtageren, hvorefter flashen skydes af. Det lidt dyrere sæt remote triggers tillader at du stiller på flashen eksponeringer (eller kører TTL) uden at du skal hen til flashen for at stille på den. Dette giver dig nogle muligheder for at oplyse taget i denne lille bygning på billedet ovenfor.

Stativ: trefod

  • Et stativ er dejligt at have til aftenbilleder, HDR billeder, mv. Gerne med kuglehoved. Jeg har et lille rejsestativ, som lige kan bære vægten af mit kamera. Det vejer ikke meget og er let at have med.
  • Har forresten oplevet at stativer ikke må medbringes ind på museer, eller som håndbagage i fly.
  • Fornemmer jeg at der er mulighed for HDR-billeder eller natbilleder, så tager jeg altid mit stativ med mig.
  • Check altid at du har husket monteringspladen til din tripod. Det er så kedeligt at have den liggende hjemme i den anden taske.

Stativ: Monopod

  • Jeg bruger mest min monopod, især da den giver god støtte til min zoom.
  • En monopod er let at have med i tasken

Stativ: “Gorillapod” eller kraftig pose

  • En Gorillapod er et godt alternativ til trefoden eller monopoden. Den kan let være i din taske.
  • Den kraftige pose kan fyldes med f.eks. sand og du har derved en god støtte til dit kamera

Ekstra memorykort

  • Forsøg at bruge dit kamera, som en fotodagbog. Skyd løs! Dette kræver dog plads på dine memorykort. Køb hellere 2 kort på 32 Gb end eet på 64 Gb i tilfælde af at tasken eller kameraet bliver stjålet/glemt.
  • Gem ekstra-memorykortet et andet sted.
  • Det kan være svært at købe CF-kort, @@@@XQD%%%% kort, mv.  rundt omkring i verden. De fleste steder har normalt SD-kort.

Memorybank / Notebook:

  • Jeg har selv en 1 Tb memorybank fra Western Digital, som jeg overfører mine billeder til. Når jeg skydere billeder i RAW, så fylder de, som bare pokker, og her er det skønt med en god memorybank. Husk at overførselstiden fra kort til bank, kan være ganske lang!
  • Jeg har også brugt min memorybank til at få kopier af andres billeder.
  • I dag er de små notebook-pc’er kommet så langt ned i pris, at det måske bedre kan svare sig at købe så’n en, i stedet for en memorybank. På en notebook kan man se, redigere, e-mail og uploade sine billeder.

Ekstra batterier / oplader til kameraets batteri

  • Både til kameraet og til blitzen.
  • Det er ikke altid at man lige når at få opladet batterierne, Moores lov siger at man løber tør for strøm netop som det vigtigste skal til at ske.
  • Husk oplader til kameraets batterier og til dine genopladelige AA/AAA batterier.
  • Jeg har en universaloplader, der sikrer opladning ved 110V/220V/12V

Kabler

  • Husk de kabler, der skal til for at overføre billeder fra kameraet til en PC.
  • Husk kabler, der forbinder kameraet med et TV; så dine billeder straks kan ses på hotellets TV.

Fjernbetjeningen til dit kamera

  • Til nogle kameraer fås en remote-control. Husk den, den er god til selvportrætter eller candids.
  • Sæt dig ind i selv-udløser funktionen på dit kamera.

Rengøringsudstyr

  • Husk en klud til at rense dine linser med. Jeg har en pensel med i min taske til at tage det grove støv fra kameraet.
  • Køb evt. brille-rense-servietter og ha’ det med.

Engangsbadehætter

  • Disse bruges i tilfælde af regnvejr til at beskytte dit kamera med.
  • Ligger næsten altid på hotelværelserne. Fylder ingenting. Væsentligt billigere end professionelle regndækner.

Vand- og sandtætte poser

  • Skal kameraet med på stranden, så er sand og saltvand bestemt ikke noget dit kamera eller objektiver bryder sig om. Blæser det en smule, så har fint sand det med at komme ind alle de forkerte steder. Og en kamerarensning er ikke billig.

Kvitteringer

  • Skal du udenlands, især til lande, hvor kameraudstyr er billigere end i Danmark (f.eks. Livigno, USA), så tag en kopi af din kvittering med, som du kan vise til tolderne. Jeg har scannet mine og har dem liggende online (Dropbox-/OneDrivekonto)

Manualer

  • Jeg har fundet manualerne til mit kamera og min blitz i PDF-format på leverandørens hjemmeside. Dem har jeg nu liggende på min telefon.

GPS-tracker

  • En GPS-tracker er interessant, hvis man fx. er på tur igennem Europa, og gerne vil kunne se hvor ens billeder er taget, når man kommer hjem.

Laptop

  • Husk strømkabler. Husk din kortlæser.
  • Husk at slukke for dit Wifi, når du ikke er på nettet, da det bruger en del kraft af di batteri.

Strømkabler m.m.

  • Husk en stikadaptor, hvis du f.eks. skal til UK eller USA.
  • Jeg har bygget en ultrakort stikdåseforlænger, der sikrer at jeg kan bruge de ofte meget få strømudtag optimalt til alle mine opladere.

Beklædningen

  • Det er bedre at være for varm end at stå og ryste af kulde. Jeg har et par varme tynde handsker i min taske, samt et engangsregnslag (holder på varmen).

Modlysblænde

  • Er du ejer en et spejlrefleks kamera, så kan en modlysblænde altid anbefales.
  • Modlysblænden søger for at “fremmed” lys ikke let rammer dit objektiv og skader dit billede.

Lommelygte (lille)

  • Skal du fotografere om natten er den god til at give lidt lys på dit kamera.
  • Lygten kan også bruges til at belyse ens motiv om natten, så kameraets fokus-system har en punkt at fokusere på.

Løse erfaringer i forbindelse med rejser:

Bestem dig for billedernes opløsning

  • Skal du fotografere i RAW eller i høj-opløsning-JPG?
  • Eller måske i begge, hvis kameraet har denne mulighed ?
  • Måske skal du skyde nogle billeder i JPG og udvalgte i RAW ?
  • Skal du f.eks. fotografere actionbilleder, så husk at RAW billeder tager noget tid at lagre på dit memorykort, hvorved der kan gå et par øjeblikke, før kameraet er klart til at tage flere billeder.
  • Husk at det har stor indflydelse på hvor mange billeder, der kan være på dit memorykort.

Sæt dig ved vinduet i flyet.

  • Har du mulighed for at få en vindues plads, og gerne væk fra flyets vinge, så bestil altid dette.
  • Du ved ikke hvordan udsigten kan være, men da jeg fløj henover Grand Canyon og hen over Grønland på vej til USA, så var det absolut en fordel at have en vinduesplads, især da vejret var med mig.

Vælg et værelse med udsigt

  • Skal du bo på et hotel, så bed altid om at få et værelse højt oppe og med udsigt. Du ved aldrig hvilken udsigt der vil være, men bedre at have mulighed for at skyde billeder end ikke. Jeg lærte dette ved at bo på et hotel i Las Vegas, hvor jeg kom til at bo på den forkerte ”side” af hotellet.

Forberedelse inden afrejsen

  • Køb en rejseguide og skim bogen igennem. Herved får du en ide om hvad du skal ud og fotografere. Det kunne være vandfald, spændende bygninger, kendte monumenter, menneskefyldte piazzaer.
  • Surf ind på foto-hjemmesider, som f.eks. Pbase, og søg efter den by, det land, som du skal besøge. Her vil du ofte finde andre fotografers billeder at det sted du skal besøge, og du kan herved både blive inspireret til andre vinkler, men også lære om ting, der ikke lige er omtalt i din rejseguide.
  • Brug Google Earth til at inspicere dit rejsemål. Brug evt. Streetview til at panorere rundt om seværdigheder, for at se en interessant vinkel at fotografere stedet fra.
  • Når du ankommer til dit mål, så kig også på standerne med de traditionelle postkort. Ud af disse kan du også se hvilke attraktioner, der er i nærområdet. Skal du besøge disse steder, så ved du nu hvilken vinkel den lokale fotograf skød billederne fra og kan evt. gøre det samme.
  • Husk at sætte dig ind i lovgivningen i de forskellige lande. Bl.a i forlængelse af EU’s persondatalovgivning (GDPR), så er der strammet gevaldig op bl.a. mht. streetfotografering. Se artiklen her på Wikipedia

Vent ikke.

  • Når du ser et godt billede, så tag det med det samme.
    Lad være med at tænke på at her skal du tilbage om aftenen, når lyset er bedre. Du vil opdage at dine planer kan være blevet ændret, vejret har ændret sig, familien vil hellere et andet sted hen.
  • Kommer du alligevel tilbage, så er det jo bare dobbelt så godt.

Vejrprogram

  • På min telefon har jeg et vejrprogram, som fortæller mig hvordan vejret bliver i den valgte by for de kommende dage. Uvurderligt lille program, som hjælper med med at planlægge ferien. Programmet viser også tiderne for solopgang og solnedgang. Læs mere her.

Hvornår står solen op?

  • I timen efter solopgang og lige før solnedgang brydes solens lys i atmosfæren så alt får dette flotte røde skær over sig.
  • På min telefon har jeg et program, der oplyser hvornår det er solopgang og solnedgang i den by jeg nu en gang befinder mig i.
  • Du kan også bruge denne hjemmeside og her printe oplysningerne ud for den by du skal besøge

Skift klokkeslettet på dit kamera

  • Når du rejser til en anden tidszone, så husk at ændre klokkeslettet i dit kamera til den tidszone du skal befinde dig i. En rejse til f.eks. USA eller Australien vil jo betyde at tiden på dine billeder ikke afspejler det tidspunkt, hvor du besøgte stedet.
  • Husk også at ændre klokkeslettet på din Geotracker, så du senere kan parre dine billeder med disse gps-koordinater.

Ebbe og Flod

  • Skal du til havet, så er det også en god ide at sætte dig ind i tiderne for flod og ebbe. Det er kedeligt at været kørt til Saint Michel og ikke kende tiderne for tidevandet.
  • Denne hjemmeside lader dig vælge kontinent, herefter land og helt ned til havn, hvorefter du vil kunne se hvordan tidevandet forventes at opføre sig den kommende uge.

At fotografere fremmede mennesker og steder.

  • Forhør dig blandt de lokale om der er forhold, som du ikke bør fotografere. Jeg har selv oplevet en ublid behandling ved grænsen mellem Tyrkiet og Armenien, da jeg stod og fotograferede landskabet, som det viste sig skjulte militære installationer.
  • Et smil og en venlig, men uforstående mine, er et godt værktøj 🙂
  • Smilet kan også være universalordet, der giver dig tilladelse til at tage billeder af folk, som du ellers ikke kan kommunikere med.

Køb af udstyr i udlandet.

  • Mange fristes af bl.a. den lave dollar kurs til at ville købe udstyr i f.eks. USA.
  • Husk at du skal svare moms og told når du kommer til Danmark, hvor du maksimum må have småting med for kr. 1350,- (i 2008).
    Jeg hørt om en, der blev stoppet i lufthavnstolden. Ejeren hævdede at kameraet var købt i Danmark lige inden afrejsen, hvorefter at tolderen beslaglagde kameraet og bad manden om at tage hjem efter kvitteringen. (derfor mit forslag længere oppe om at scanne bilagene ind).
  • Husk desuden at nogle kameraproducenter kræver at du henvender dig til den forhandler, du købte kameraet hos, såfremt der er problemer og garantien skal dække. (dog ikke Olympus).

Upload dine billeder under ferien

  • Har du mulighed for at uploade dine billeder til en hjemmeside (hvor du kan downloade dem i samme kvalitet senere), så sikrer du dine minder mod bl.a. tyveri.

Håndledsstrop

  • Personligt går jeg oftest med mit spejlreflekskamera i hånden altid klar til et nyt motiv. For at sikre mig at kameraet ikke bliver skubbet ud af hånden på mig, har jeg taget en håndledsrem, den type der sidder på små kameraer, og sat fast i bøjlen til skulderremmen. Jeg stikker altid hånden igennem denne rem, og har reddet mit kamera et par gange nu.

Kort over lokationen

  • Når jeg samler mine ferieminder  en mappe eller fotobog, så har jeg fundet et kort på internettet, over det område, som vi befandt os i.
  • Nogle gange har jeg fundet gamle billeder fra de steder vi besøgte (f.eks. Berlinmuren) og lagt dem ind i blandt mine egne billeder.

Gamle billeder fundet på internettet.

  • Disse billeder og kortet bidrager til at skabe en sammenhæng mellem mine billeder. På det seneste har jeg kopieret det Google-map kort, som min GPS-tracker tegner for mig, og ligger ind sammen med feriebillederne. Herved kan jeg se vores rute.

Beskyt dine batterier mod kulde

  • Batterier mister spændingen ved kulde. Derfor bør du opbevare dine ekstra batterier tæt til kroppen på f.eks. skiferien, så de holdes varme. Beregn at batteriet i dit kamera ikke holder så længe, som du er vant til, i løbet af en dag på løjperne

Pas på kondens inde i kameraet/ objektiverne

  • Har du haft dit kamera med ude i kulden på en skiferie, så pas på med at tage kameraet direkte ind på dit varme hotelværelse eller i den opvarmede restaurant oppe på bjerget. Der kan samle sig kondens ind i kameraet og også imellem linserne i dit objektiv.
  • Jeg har selv oplevet at dette gav en lille bitte dråbe, så satte sig på en af linserne, hvilket betød at sollys blev brudt i denne indtørrede dråbe, som ikke lige lod sig fjerne uden en kostbar reparation.
  • Tag en lufttæt plastikposer med og placer kameraet i denne pose, imens du lader kameraet afklimatisere.
  • Du kan også bruge en lille fugtpose, som denne.

Under vand ?

  • Flere og flere kameraproducenter har modeller, der i dag kan bruges under vandet, uden specielt  beskyttelseshus. Står du og skal på dykkerferie kunne det da godt være at du skal investere i et nyt kamera, eller købe nogle af de vandtætte bokse til kameraer.

Formater dit memorykort

  • At slette billederne på dit memorykort kan i værste fald resultere i dataproblemer. Det er derfor altid en god ide at formatere sit kort efter at alle billederne er overført til computeren/memorybank.
  • Formateringen renser kortet totalt. Du kan ikke redde dine billeder fra det formaterede kort, hvis du mister dem på din computer

Horisonten

  • Øv dig i at have en vandret horisont.
  • Der er ikke noget mere irriterende end et billede, hvor horisonten er skæv.
  • Brug evt. fokuspunkterne inde i søgeren til at sigte efter.
  • Nogle nyere kameraer har mulighed for at indsætte et “grid” på skærmen (til at indikere Det Gyldne Snit). Brug evt. dette grid til at holde en vandret horisont.

Fotografer altid i farver

  • Sort/hvid billeder har deres egen charme, og de fleste kameraer kan sættes til at fotografere i sort/hvid. Dette vil jeg nu ikke anbefale, da man nemt kan konvertere et farvebillede i billedbehandlingsprogrammerne. Men skulle man skyde det “perfekte” foto i sort/hvid, kan det ikke konverteres til farver!

Har du en erfaring, som mangler på min liste, så del den med os alle ved at skrive en kommentar herunder.

Følg også gerne min blog, hvor jeg fra tid til anden også skriver om rejse fotografering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *