Causerier

Photocare og Japan Photo idømt million bøde for at aftale priser.

I december 2017 faldt dommen over kæderne PhotoCare og Japan Photo for at have brudt konkurrenceloven og fastsat priser på kameraudstyr. Idag uddelte retten så bøden for dette lovbrud, der lyder på 1.3 millioner kroner, samt en personlig bøde på 100.000 til en ledende medarbejder.

Indkøbsforeningen bag bl.a. disse to kæder har i årene 2008 til 2013 koordineret salgspriserne, for derved at holde fortjenesten oppe.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør Jakob Hald udtaler:

Indkøbsforeningens adfærd er ulovlig og har ført til, at forbrugerne har betalt for meget for deres udstyr.

Flere og flere handler jo i dag på internettet, hvor disse butikker ikke har samme husleje niveau, samme lokale omkostninger, uddannelse af personale, mm. Og tendensen er endnu værre idet disse fysiske butikker ser folk komme ind i butikken for at se kameraert og får rådgivning, for derefter at forlade butikken med et “skal tænke over det”. Og så hjem foran computeren og bestille udstyret det billigste sted.

Hvis vi forbrugere vil have rådgivning og service, så skal vi også være parat til at betale for det. De fysiske butikker har, som sagt, et andet og højere omkostningsniveau og der er kun et sted at de kan få disse dækket og det er på prisen på det udstyr, som vi køber.

Jeg tager ikke denne indkøbskædes handlinger i forsvar, men opfordrer folk til at tænke sig om, inden de dømmer disse butikker/kæder. Det handler om overlevelse i et trængt marked med internet handel. Og hvis vi stadigvæk vil kunne få professionel fysisk rådgivning, så må vi også acceptere at det koster.

Fremtiden bliver desværre nok sådan at vi kommer til at tale med person via et videolink fremover og ikke vil kunne få fx. kamerahuset fysisk i hånden længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *