Inspiration,  Modeltips

Få gratis adgang til 10 fotomagasiner

Har du en lånerkort/en konto til de danske bibliotekers E-reolen, så har du mulighed for at læse et af disse fotomagasiner ganske gratis. Du skal blot hente appen “Libby”.

De danske biblioteker har denne fælles service kaldet E-reolen, hvor du kan låne e-bøger og lydbøger ganske gratis. Men de har også et samarbejde med firmaet Overdrive, der udgiver appen Libby.

I denne app kan du finde bl.a. engelske, spanske, tyske bøger, lydbøger og magasiner, som du kan låne ganske gratis for en periode. Magasinerne kan du låne i 21 dage af gangen og du kan låne 2 magasiner af gangen.

Jeg har fundet følgende engelske fotorelaterede magasiner:

  • Photography week
  • Digital SLR Photography
  • Amateur Photographer
  • Digital Camera World
  • Digital Photographer
  • N-Photo: the Nikon magazine
  • Practical Photoshop
  • Photo Review
  • D-Photo

Jeg har tidligere abonneret på flere af disse magasiner, først i klassisk papirform og på det sidste digitalt. De koster gerne ca. kr. 40,- for den digitale version af et magasin.

Du kan faktisk også læse magasinerne via en browser på din PC eller Mac, Klik her og indtast dine lånerkort data. Det kan ikke være lettere.

En lækker funktion er, at artiklerne kan omdannes til tekst uden layout. Det vil sige at jeg ikke skal sidde og læse artiklerne i kolonner, se reklamer, mv. men blot læse artiklen i ren tekst med de relevante billeder. Til venstre ser du artiklen læst på en PC og til højre i uden-layout formatet.

Libby indeholder over 280 magasiner, som fx. National Geographic Magazine, Newsweek, Time Magazine International, Vogue, Elle, Rolling Stone, PC Magazine, AppleMagazine, T3 og PCWorld.

For at læse disse magasiner på din tablet eller smartphone, så klik herunder.

Del gerne