Må klassebilleder offentliggøres på internettet?
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om offentliggørelse af fx. klassebilleder på internettet. Indlægget skrev jeg i 2014 og sidenhen har vi bl.a. fået Persondataforordningen (også kendt under forkortelsen “GDPR”). I får derfor her et frisk indlæg om dette emne:
Vi husker alle klassebillederne fra skoletiden og jeg ser ofte at folk gladeligt deler disse billeder på Facebook.
Men må man det ? Og nu med Persondataforordningen (“GDPR”) ?
Svaret er ganske enkelt: NEJ!
Med mindre at du indhentet et samtykke hos samtlige personer på billedet. Og dette samtykke skal du til enhver tid kunne dokumentere.
For det første så er der hele spørgsmålet om copyright, dvs. ophavsretten, som ofte er fotografen.
For det andet så gælder følgende forhold
Forhold 1: Hvis der blot er én identificerbar person på et billede, så indeholder billedet en “personoplysning”. Derfor skal man leve op til reglerne for databeskyttelse.
Forhold 2: Datatilsynet skelner mellem a) situations billeder og b) portrætbilleder. Et situations billede kan være et billede af folk til Grøn Koncert, altså hvor det man vil vise er en aktivitet eller situation.
Et skole foto anses for at være et portrætfoto! Det er alle portrætbilleder!
Reglerne er klare: skal du offentliggøre et portrætbillede på fx. internettet, så SKAL du have en udtrykkeligt samtykke fra samtlige personer på billedet!
Og har du det ?
Du kan kræve at billedet fjernes: Skulle din skole eller en gammel klassekammerat have overtrådt lovgivningen og offentliggjort billedet, skal du indgive sen indsigelse til den dataansvarlige, altså den der har postet billedet, og bede om at billedet skal slettes. Se link nederst i dette indlæg.
Lukkede grupper på Facebook
Jeg har hørt argumentet at billedet er lagt i en lukket gruppe på Facebook for elever fra en bestemt skole. Jeg har også hørt argumentet at billedet ikke ligger offentligt, men kun deles med den dataansvarlige / uploaderens venner (fx. på Facebook eller Instagram). Dette ændre ikke ved lovgivningen for har man mange venner, og det har vi jo, så er billedet stadigvæk offentliggjort. Efterkommes dit krav ikke, så kan du klage via Datatilsynet.
Læs Datatilsynets artikel “Billeder på internettet”.