Dette er et ældre indlæg fra min gamle blog, som pt. får over 100 hits om dagen. Da den gamle blog lukker, så flytter jeg indlægget her over.

Vi kender det nok alle sammen: gamle klassekammerter lægger gamle klassebilleder op på Facebook, og synes det er sjovt at tagge dig.
Det kan også være venner, som du var til en privat fest med, som lægger deres billeder op.
Men det er faktisk ulovligt!

Desværre er der mange, der ikke er klar over at de overtræder Straffeloven §264d og Persondataloven  §6, stk. 1, nr.7!

OK, vil mange nok sige, hvad er lige dit problem?

Mit problem, og jeg deler det sandsynligvis med mange, er at jeg gerne selv vil bestemme hvilke billeder, der skal lægges op på Facebook af mig. Man kan let tænke sig til situationer, hvor der bliver lagt billeder op, som krænker denne lovgivning: julefrokosten i firmaet, hvor du får lidt for meget at drikke, eller selv er ædru, men bliver overfaldet af den temmelige fulde og kærlige Maria/Poul fra kundeservice.
Der er en klar tendens i erhvervslivet, at f.eks. din Facebook profil bliver checket ud ved en ansættelse. Og vil du ikke selv bestemme, hvad din kommende chef ser af billeder af dig? Jeg ville!

Vi fotografer skal have en models skriftlige tilladelse til at offentliggøre de billeder vi har taget. Vi skal overholde lovgivningen, men det skal alle andre også.

Lovgivningen er ganske klar: med mindre at billedet er taget i det offentlige rum (og overholder reglerne for fotografering her), så kræver det et utvetydigt samtykke fra personerne på billedet, før du må uploade det.
Lovgivningen her er ganske klar: Straffelovens §264d og Persondataloven. Klik på disse links, hvis du vil læse lovene i ren tekst. Du kan også her læse den artikel, som jeg har skrevet om lovgivningen for offentliggørelse af billeder på nettet (for fotografer).

Datatilsynet skriver således på deres hjemmeside: “Du må ikke offentliggøre et portrætbillede af en anden person, uden først at indhente samtykke fra personen. Det samme gælder, hvis det er et portrætbillede af to personer. Eller hvis det er alle eleverne i en klasse, som er blevet samlet til fotografering.
Med portrætbilleder mener vi billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Det er f.eks. billeder af de enkelte elever i en skoleklasse. Også klassebilledet med alle eleverne er et portrætbillede.”

Så tænker den kvikke, ja, men folk kan jo sætte deres Facebook op til, at de skal godkende, hvis de bliver tagget. Men nej, dette er ikke nok, for du har stadigvæk lagt billedet op. Og så forholder det sig faktisk således, at i det øjeblik dit billede er uploaded til Facebook, så må Facebook gøre hvad de vil med dit billede, herunder at samle et billedarkiv om dig (du er jo allerede blevet identificeret).

Ja, måske er jeg krakiler, måske er jeg blevet gammel, måske er jeg ude af trit med nutiden, men ikke desto mindre vil JEG gerne SELV bestemme over mit liv.

Send gerne et link til dette indlæg til dine gamle klassekammerater på Facebook, når du beder dem fjerne det gamle klassebillede.

Bemærk at det ligeledes er strafbart at kopiere andres billeder, logoer, o.lign. og lægge dem ud på ens egen Facebook-side. Her overtræder du lovene om ophavsret, ud over at det da er dårlig stil at gøre det uden folks tilladelse.

Update oktober 2014: se også mit nyeste indlæg om juraen ifm. de sociale medier: “Dine billeder på Facebook – hvad siger loven ?”

Update Juli 2019: Siden jeg skrev dette indlæg, har EU strammet reglerne med regelsættet, som de fleste kender under forkortelsen “GDPR”.

Del gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *