Nyhedssiden Mashable.com har i mandags fået rettens ord for, at de godt må benytte fotografers billeder i en artikel uden at skulle betale for det. Dette får stor betydning for alle fotografer, der gerne vil vise deres billeder frem.

Mashable skrev i 2016 en artikel om “10 female photojournalists with their lenses on social justice” og ville her bringe et billede taget af fotografen Stephanie Sinclair. De tilbød at betale for det, men Sinclair afslog og regnede dermed at de ikke benyttede billedet. Det gjorde Mashable alligevel! Sinclair rejste derfor en sag om brud på copyright rettigheder.

Men i stedet for at kopiere billedet og indsætte det i deres artikel, så benyttede de “embedded” funktionen fra Instragram!

Når man “embedder”, så betyder det at man indsætter et link til billedet, der er placeret på Instagrams servere. Og det er denne funktion, som bl.a. Instagram tilbyder, som Mashable benyttede. Jeg ser at danske medier også vil kunne benytte sig af denne argumentation fremadrettet.

Havde Mashable kopieret billedet og derved lagt det på deres egne servere og så indsat billedet i deres artikel, så ville der være tale om et brud på fotografens rettigheder.

Den amerikanske dommer Kimba Wood fastslog i mandags, at afvise Stephanie Sinclair søgsmål ved at hevise til disse to forhold:

  1. Sinclair havde selv godkendt Instagrams betingelser: “…a non-exclusive, fully paid and royalty-free, transferable, sub-licensable, worldwide license to the Content that you post on or through [Instagram], subject to [Instagram’s] Privacy Policy.”
  2. Sinclairs Instagram profil var offentlig.

Når Sinclair altså har accepteret Instagrams “Terms and Conditions”, så accepterer hun også at hendes billeder må deles af andre (ligger bl.a. i ordet “sub-licensable”).

Her er altså ikke tale om et brud på fotografens ophavs rettigheder til billedet.

Hertil kommer, at hvis Sinclair havde valgt et gøre hendes profil “privat”, så ville medierne ikke have lov til at dele hendes billeder. I et tidligere indlæg har skrev jeg om Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00318, der frikender Danmarks Radio for at benytte oplysninger hentet på en offentlig Facebook side.


Når vi fotografer vælger at fremvise vores billeder på de sociale tjenester, så som Facebook, Instagram,, Twitter, Flickr, mv. så acceptere vi også deres betingelser om at billederne må deles. Mange fotografer bruger disse medier til at fremvise deres arbejde og derigennem promovere sig selv. Derfor ville de sjældent give mening at gøre profilen “privat”.

Derfor betyder denne dom også, at så længe medierne “embedder” billeder, som vi fotografer har lagt op på disse medier, så har de ret til at benytte billederne uden at skulle betale vederlag for dem!

Dette burde give seriøst stof til eftertanke for mange fotografer! Modelfotografer skal huske, at når deres modeller uploader billederne til deres egne offentlige profiler, så vil medierne kunne embedde billederne herfra.

Poster man sine billeder på ens egen hjemmeside og ikke har denne funktion at man kan dele ved at embedde billederne, så har medierne ikke ret til at benytte disse billeder.


Jeg har opdateret min artikel i dag omkring Instagram og Sociale medier.

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]
Del gerne

2 Replies to “Medierne må frit bruge dine Instagram billeder!”

  1. Indtil videre, så er det kun i USA, at den ændring er gældende. I Danmark kan et firma ikke aftale sig ud af en grundlæggende rettighed som ophavsretten.mht. USA, så er der vel stadig mulighed for at bringe den sag videre til højere instanser ? I USA er det i øvrigt muligt at copyright beskytte dine billedere yderligere, ved at registrre dem i Kongressen bibliotek (eller noget i den retning), og der tror jeg umiddelbart, at Mashable igen ville tabe i en retssag. (Altså, HVIS der var registrret beskyttelse af billedet).

    1. Tidligere har Ombudsmanden og Pressenævnet tilkendegivet at materiale, der er postet på offentlige sociale medier godt må benyttes, og når man tillægger at man ved at “embedde” det, så bryder man ikke nogle rettigheder. Det skulle undre mig gevaldig, hvis danske medier ikke vil argumentere i samme retning med henvisning til at du, som Instagram bruger, selv ønsker at fremvise dine billeder og har givet tilladelse til at dine billeder bliver delt. Der er altså ikke tale om en brud på rettigheder.
      Her er altså ikke tale om brud på fotografens ophavs rettigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *