Jura ifm. foto,  Modelfotografering,  Modeltips

Fortryder du et TFP shoot, og derved ønsker at billederne ikke må offentliggøres?

Et TFP-shoot er et begreb, der oftest anvendes indenfor modelfotografering. Du kan læse mere om hvad dette begreb står for her.

Hvad betyder TFP?

Det hænder at den fotograferede model ikke er tilfreds med billederne, og derfor ikke ønsker at udstille disse billeder, og derved ønsker at fotografen heller ikke må fremvise dem. Det kan også være hensynet til en ny kæreste eller i forbindelse med et ny stilling, som modellen har fået.

Ønsker du at få fjernet billeder fra et TFP-shoot, så spiller følgende forhold sig ind:

  1. Der foreligger IKKE en skriftlig aftale imellem parterne
  2. Der er indgået en skriftlig aftale imellem parterne

Såfremt at der IKKE foreligger en skriftlig aftale, så kan modellen her henvise til Persondataforordningen (“GDPR”) og bla. reglerne omkring samtykkeerklæring. Modellen kan herved kræve at billederne fjernet.

Firmaet Persondatasupport.as har skrevet en ganske fin artikel om hvordan man skal forholde sig, såfremt man ønsker at få fjernet fx. et billede. Du kan læse deres artikel her.

Foreligger der en skriftlig aftale, så er det denne, som modellen skal referere til. Men de involverede parter, altså fotografen, makeupartisten, smykkeleverandøren, osv. er jo også parter i denne aftale, og da de også har taget del i denne fotosession med henblik på at benytte billederne, så er det svært for en model at få de andre parter til at fjerne billederne.

Datatilsynet har tilbage i september 2018 afgjort en sag mellem en model og en fotograf, hvor modellen ikke kunne påberåbe sig henvisninger til samtykkeerklæring, altså Persondataforordningen, bla. fordi der forelå en skriftlig aftale imellem parterne

Flere fotografer (og makeup artister, bodypaintere samt leverandører af fx. smykker, tøj, mv.) er begyndt at kræve et vederlag i forbindelse med en TFP aftale, såfremt den fotograferede ikke ønsker at billederne må offentliggøres alligevel. Dette vederlag skal dække over de mistede muligheder for at fotografen, makeupartisten, mv. kan bruge billederne til promovering af dem selv, og netop fordi de jo er lagt timer, udstyr, efterbehandlingstimer, makeup, osv. til under fotosessionen. Dette krav om vederlag skal dog fremgå af den skriftlige aftale.

Foreligger der en skriftlig aftale (og her er det uagtet om det er TFP eller betalt arbejde), så vil juraen altid forholde sig til den skriftlige aftales indhold. Indgå derfor altid en skriftlig aftale. 

Jeg har udarbejdet en online TFP-modelkontrakt, som alle kan bruge, se her