Så kom den første dom om billeder og GDPR
En mand er idømt en bøde på kr. 15.000 for at have postet et billede på Facebook. Det giver stof til eftertanke for de mange, der poster billeder på internettet.
Juraen betragter den person, der poster billeder på nettet, som “Databehandler” og denne skal – iht. Persondataforordningen (GDPR) – tilsikre, at personhenførbare data behandles iht. loven. I den konkrete sag var billedet desuden forsynet med personens navn.
I min artikel om lovgivningen omkring fotografering forklarer jeg nærmere juraen, der er relevant her. Jeg har indsat et link til denne artikel nederst i dette indlæg.
Et billede med en person, som er let gengendeligt, og som databehandleren IKKE har samtykke til at poste, kan nu dømmes. Retten på Frederiksberg mener ikke at “databehandleren” havde en lovlig grund til at offentliggøre billedet.
Med andre ord, det er blevet så meget vigtigere for fotografer at have helt styr på tilladelsen til at offentliggøre billederne man har taget af brudeparret, sidste skoledag, fra et fotoworkshop, osv. Har man ikke dette og kan man ikke dokumentere en “lovlig grund”, så kan det resultere i en bøde på nu 15.000,-

Geniale Google Photos
Du vil muligvis også synes om

Fortryder du et TFP shoot, og derved ønsker at billederne ikke må offentliggøres?
8. september 2019
Reglerne for offentliggørelse af billeder på Facebook – et indlæg du kan sende til Facebook vennerne.
30. juni 2019