Rejse relateret

Test af Sandbergs Wireless Powerbank 10000

Jeg rejser meget og vil gerne være så mobil, som muligt. Jeg vil også gerne reducere vægten på alt mit udstyr, men alligevel have alle muligheder.

Dette billede viser mit mobile foto-kontor, når det er værst: Min Samsung Galaxy S9 og mit trådløse keyboard og mus fra ZAGG.
Samsungs smartphones kan tilsluttes en stor skærm, som man så kan arbejde på. Denne Samsung funktion kaldes Dex og er ganske anvendelig, når jeg sidder på et hotel og kan bruge skærmen på hotelværelset. Jeg skal blot have en adaptor med HDMI udgang. Ofte kan jeg bruge et HDMI-kabel, der sidder bag på hotellets skærm.
Adaptoren fra Cabletime tillader tilslutning af en kortlæser til XQD kort, hvorved jeg kan hente RAW filer ind fra mit kamera til behandling. Adaptoren har også SD-kortlæser. Og endelig så er der USB-C stik i adaptoren, så den også oplader min smartphone. Og alt dette skal have strøm!
Bag på min S9’er ser du Sandbergs Wireless Powerbank 10000, som kæmpede som sindsyg for at holde trit med mit forbrug.

Jeg har prøvet andre trådløse powerbanks, men disse havde alle en væsentlig ulempe. Smartphonen skal ligge præcist og stille oven på powerbanken for at blive opladt. Det vil sige at man ikke kan have begge dele liggende i en taske til opladning, for flytter de to enheder sig blot en smule fra hinanden, så stopper opladningen.

Derfor var jeg spændt på, at teste den nye Powerbank 10000 Wireless 10W fra Sandberg, for som du kan se på billedet, så har Sandberg sat sugekopper på deres powerbank.

Og det virker helt fint, da jeg lige fandt et cover med en glat bagside. Sugekopperne holder smartphonen fast powerbanken, også selv om de ligger i min lomme.

Enheden er udstyret med USB-AUSB-C og Micro-B, altså de gængse stik typer. Powerbanken kan desuden oplade 3 enheder på samme tid. Den ene trådløst og de andre med kabel fra et af de tre stik. Du kan selvfølgelig oplade en enhed med kabel fra powerbanken.

Og mens du er i gang med at oplade de to enheder, så kan du – på samme tid – oplade selve powerbanken med strøm fra stikkontakten.

Powerbanken oplader trådløst Qi-kompatible enheder, dvs. også smartwatches. Apple og de fleste Android producenter understøtter denne standard. Det smarte her er jo, at du ikke behøver at skulle medbringe kabler til din iPhone og din Samsung smartphone.

Mine testresultater:

Når det så kommer til trådløs opladning, så tog det ganske lang tid. Over 2 timer for at få min Samsung Galaxy S9 opladet fra 20% til 60%, og det vel og mærket når enheden ikke ellers bliver brugt.

Jeg har forsøgt at arbejde på min smartphone imens den blev trådløst opladt nu af flere omgange, for at teste forskellige forhold.
Bruger jeg min S9’er normalt (altså ikke foto relateret, men almindelig travl mobil dagligdag), så blev enheden ikke opladt. Eller mere korrekt powerbanken kunne lige oplade min smartphone i samme takt, som brugen tærrede på batteriet.
Benyttede jeg @@@@Dex%%%% funktionen og satte et @@@@HDMI%%%% kabel til min S9’er for at kunne arbejde på en stor skærm, så var der kun tale om at min S9’er blev afladet langsommere.

Valgte jeg i stedet for at oplade fra USB-C stikket på powerbanken til S9’erens USB-C stik, så var der tale om en væsentligt hurtigere opladning, også med @@@@Dex%%%% funktionen.

Kablet opladning af min Samsung Galaxy S9 med Sandbergs Wireless Powerbank

Min konklusion:

Jeg synes endnu ikke, at de trådløse opladere kan erstatte en traditionel powerbank, så vi slipper for kabler. Opladningen er for langsom.
Sandbergs Wireless Powerbank har klart sine fordele i forhold til andre jeg har set. Sugekopperne gør den absolut anvendelig i forhold til andre. At enheden også kan oplade flere enheder på samme tid er også en fordel.

Listeprisen er Dkr 299,- incl. moms, hvilket jeg vurderer er for høj i forhold til den trådløse opladningstid contra en traditionel powerbank, der kun oplader med kabler.